Rygestop behandling

Behandling og rådgivning

Det er ikke let at stoppe med at ryge, men det er til gengæld muligt at få hjælp i form af rådgivning og behandling. Da graden af afhængighed, viljestyrke og motivation varierer fra person til person, kan der være stor forskel på, hvor godt de forskellige behandlingsmetoder virker på den enkelte. Er du mindre afhængig, kan du sikkert gennemføre et rygestop uden hjælp eller ved brug af håndkøbsmedicin. Er du meget afhængig af nikotin, kan det være nødvendigt med hjælp fra en læge eller en alternativ behandler, før du endelig kan kalde dig for xryger.

Det spørger lægen om

Inden en læge tilbyder dig et behandlingsforløb, skal du forvente at du skal gennem en helbredsundersøgelse, så lægen er sikker på, at risikoen for du får alvorlige bivirkninger, er så lav som mulig. Er det ikke din egen praktiserende læge du henvender dig til, skal du forvente at skulle give en lang række oplysninger om dit helbred. Du skal derfor oplyse om du lider af andre sygdomme eller tager anden medicin. Dette er normalt ikke en hindring for at du kan få hjælp hos lægen til dit rygestop, men lægen kan give andre anvisninger til brug af medicin eller håndkøbsprodukter, end der ellers fremgår af indlægssedlen til produktet. Dine helbredoplysninger kan også være udslagsgivende, når lægen skal vælge den medicin, der er bedst eget til dig. Det er derfor vigtigt at du at du får det hele med.

Alternativ Behandling

Rigtigt mange mennesker har givet udtryk for, at de på flere punkter har haft stor gavn af alternativ behandling i forbindelse med deres rygestop.

Rygestop hypnose

Information, coaching og hypnose kan hjælpe dig ved at styrke din motivation fra start, og gøre rygestoppet lettere ved at fjerne dit fokus fra din rygetrang, mens din krop langsomt vender sig til et liv uden cigaretter.

Akupunktur

Akupunktur har for nogle mennesker været en stor hjælp til lindring af deres rygetrang under deres rygestop. Måske er dette også en form for alternativ behandling, som kan hjælpe dig.

Rådgivning fra det offentlige

Ud over de almindelige tilgængelige alternative behandlingsmuligheder, har du også mulighed for at få rådgivning hos din læge, som sikkert vil anbefale dig behandling med enten rygestop medicin eller nikotinerstatningsterapi, som typisk består af et afvænningsforløb over nogle måneder med brug af nikotinplaster eller anden håndkøbsmedicin.

Du har også mulighed for at tage på et rygestopkursus. Du kan finde det nærmeste kursussted på http://stoplinien.dk/find-rygestoptilbud-naer-dig