Rygning

Det er meget individuelt, hvordan kroppen påvirkes af rygning, og hvor følsom den enkelte er over for de mange stoffer, der er i tobaksrøg. Der er dog ingen tvivl om rygning er sundhedskadeligt. Cigaretrøg indeholder mere 7.000 forskellige stoffer, som blandt andet optages via lungerne og trænger ind i blodet. Herefter fordeles disse stoffer ud i hele kroppen. Blandt disse mange stoffer, som kroppen påvirkes af, er flere hundrede giftige og ca. 70 er kræftfremkaldende.

Mere end 13.000 danskere dør hver år af rygning

Da de mange giftige og kræft kræftfremkaldende stoffer optages i blodet, kan du risikere at blive syg i hele kroppen. Rygning øger risikoen for kræft, slagtilfælde, hjertekarsygdom, KOL, astma, tuberkulose, lungebetændelse, leddegigt, hoftebrud, øjensygdomme, diabetes og nedsat fertilitet hos kvinder.

Kræft er den hypigste dødsårsag i Danmark, og den største enkeltårsag til kræft er rygning. Det er ikke kun leukæmi og lungekræft, du risikere at få ved rygning. Du kan også få kræft på i læberne, mundhulen, næsehulen, svælget, lufrøret, brokierne, strubehovedet, spiserøret, maven, leveren, nyrerne, nyrebækken, bugspytkitlerne, blæren, urinlederne, tyktammen, endetarmen, æggestokkene og livmoderhalsen.

Rygning og graviditet

Moderens rygning og passiv rygning under graviditeten påvirker barnet og nedsætter dets udvikling og chancer for at overleve. Især som foster og lige efter fødslen er barnet påvirket af moderens rygning, men moderens rygning kan påvirke barnet resten af livet.

Rygning undergraviditeten kan resultere i graviditet uden for livmoderen, moderkageløsning og problemer med moderkagen, preterm membranruptur, fosterdød, for tidlig fødsel, vækthæmning, lav fødselsvægt, spædbarndød, vuggedød, læbe-ganespalte, påvirket lungeudvikling, nedsat lungfunktion og lungesygdomme.
Nikotin og andre giftstoffer fra rygning fordeles, som før nævnt, ud i hele kroppen. Nikotinen ophober sig i blandt andet brystmælk, fosterblod og fostervand, samt overføres til fosteret via moderkagen.
Er du gravid, bør du derfor stoppe med at ryge. Det er en god idé at søge rygestoprådgivning, da nikotinplastre og andre nikotinerstatningsprodukter ikke bør benyttes ved graviditet.

Sundhedsstyrelsen har udarbejdet en pjece målrettet gravide der ryger. Den kan hentes på: https://www.sst.dk/da/nyheder/2016/roegfri-graviditet

Nikotin er afhængighedsskabende

At der findes nikotin i cigaretter, e-cigaretter, snus, nikotinplastre, nikotintyggegummi og anden håndkøbsmedicin til rygeafvænning, og at nikotin er et giftstof, kommer nok ikke bag på de fleste. Men det er nok de færreste, der er bekendt med, at nikotin tidligere, i en årrække, har været brugt i landbruget som sprøjtegift, da nikotin er en insektgift, som tobaksplanten danner i forsvar mod insekter.

Giftstoffet nikotin optages i kroppen via lungerne ved rygning, gennem mundhulen ved rygning og brug af tyggegummi, tyggetobak og snus, samt gennem huden ved brug at nikotinplaster eller hvis du f.eks. rører ved e-væske eller tobaksblade. Du bliver afhængig af nikotin, fordi nikotinen påvirker hjernen og nervesystemet ved at efterligne et af de stoffer, som naturligt produceres i hjernen. Som selvforsvar indstiller kroppen dit nervesystem til at der konstant bliver tilført nikotin. Når du ikke ryger, vil dit nervesystem skrige på nikotin.